Årets sidste dag er en udfordring for en del hunde. Her i huset har vi uheldigvis en der er rigtig bange. Idet vi jo bor lidt udenfor byen, har vi ofte ekstra hunde nytårsaften. I år har vi kun besøg af Franz. Jeg fik stoppet bilen med hundebure og så tog vi på tur for ikke at gå i de vante omgivelser herhjemme. Det var meget vådt og pløret. Jeg gled på vej ned over en bakke faldt bagover, slog hovedet i jorden og tabte de 3 hundesnore da luften blev slået ud af mig..... heldigvis kom de 3 straks hen og var bekymret for mig! Så jeg fik sundet mig og kom på benene igen og så fortsatte vi i lidt mere adstadig tempo og ganske beskidt!
Nu er det snart tid for hundenes (u)lækre ben og i år skal de høre The Dubliners hele aften.
Rigtig Godt Nytår til jer alle!