Hvad er en udstationering?

En udstationering foregår på den måde, at en familie skal være hundens familie igennem hele hundens liv og hunden skal bo fast hos udstationeringsfamilien, men på papiret er vi ejere af hunden.

Ved en tæve er vi berettiget til at få 2-3 kuld hvalpe på tæven, hvor vi har det fulde ejerskab over kuldet. Derefter overgår det fulde ejerskab til udstationeringsfamilien. Hvis det er en hanhund forbliver vi ejere af hunden, og skal kun låne ham et par weekender i ny og næ til udstilling og ikke på samme måde i flere mdr. af gangen som med en tæve.

At have en tæve udstationeret kræver noget mere af værtsfamilien end ved en hanhund. En tæve skal være hos os fra slutningen af drægtigheden og indtil hvalpene er fyldt 8-10 uger. Det er derfor vigtigt at tæven er vant til, at komme hos os – og føler sig tryg hos os.

Er der tale om en hanhund forbliver vi som regel medejere hele hundens liv, og har altså mulighed for at bruge hannen i avl, som vi ønsker. En hanhund vil dog ikke skulle bo hos os i lange perioder.

Vi er økonomisk forpligtigede til at holde alle udgifter vedrørende avl, sundhedsundersøgelser, avlskåring og de udstillinger vi ønsker, at medbringe hunden på. Udstationeringsfamilien er forpligtiget til at betale alle daglige udgifter herunder f.eks foder, dyrlægeregninger og forsikring.

Der skrives naturligvis en fyldestgørende kontrakt om udstationeringsforholdet.

Fordelen for os ved at have udstationeringer er, at vi kan have flere avlshunde til rådighed uden at have for mange hunde hjemme. Vi ved samtidig, at hunden kan leve et almindeligt familieliv hos udstationeringsfamilien. Hvis det viser sig, at vi ikke vurderer hunden egnet til avl – overgår ejerskabet vederlagsfrit til værtsfamilien. Det er vigtigt at understrege, at udstationerede hunde skal blive ved værtsfamilien hele deres liv - vi kan/vil kun tage hunden hjem, hvis kontrakten misligholdes eller dyreværnsloven ikke overholdes.

Vi ønsker at have tæt kontakt til udstationeringsfamilien, så vi kan følge hunden på tæt hold. Familien skal være bosat på Fyn.

Altså foregår en udstationering på den måde, at en familie skal være hundens familie igennem hele hundens liv og hunden skal bo fast hos udstationeringsfamilien. Familien får som udgangspunkt hunden gratis. På papiret er opdrætter ejer af hunden og forbliver ejere af hunden indtil en fast bestemt dato.

Udstationering han

I 2011 var vi så heldige at blive spurgt om vi ville have lille Franz som udstationerings hund. Franz var dengang ca 1,5 år 

Vores lille Thilde var død et par måneder tidligere og vi skulle ikke have hund igen 
MEN efter at Franz havde været på ferie hos os ... ja så flyttede han ind ❤️

Vi skulle betragte ham som vores hund men Mette skulle bruge ham til parring ca et par gange om året i 5 år 

Når dette stod på kom Franz ud til Mette og nogen gange gik der flere dage end andre ,men vi blev løbende opdateret om hvordan det gik 
.Franz har altid været glad ved at komme "hjem " til Mette og også rigtig glad ved at komme hjem til os igen 
Franz er en utrolig dejlig hund med et dejligt sind og vi har aldrig haft så velopdragen hund før 👏
Vi har også haft rigtig meget glæde omkring hvis der har været noget omkring Franz så kunne vi ringe og tale med Mette og få gode råd 

Vi kan på det varmeste anbefale at få hund på denne måde hvis man ikke lige syntes at magte at opdrage en hvalp 

Mogens og Jytte

 

Tæve udstationeret fra hvalp

Det har været en stor fornøjelse at have Hopla som udstationeringshund: Når man har en hvalp, er der altid ting, man er usikker på, og selv når hunden bliver større, er der situationer, hvor man kan have brug for et godt råd. Så har vi altid kunne ringe til Mette og få en snak. Vi har haft en cairn-terrier tidligere, men Hopla er anderledes, både i temperament og personlighed, og derfor har Mettes back-up været til stor hjælp.

Når man har en udstationeringshund, er det en betingelse, at hunden bevarer en tæt tilknytning til opdrætteren, så den føler sig fortrolig med både opdrætter og sted, når den skal have hvalpe. Og den tilknytning har været en stor fordel for Hopla, der har fået en sund ”hunde-socialisering” med Mettes andre hunde, og for os, der har lært rigtig meget om et godt hundeliv. Og så har det været en stor hjælp, når vi fx har været ude og rejse - så ved vi altid, at hun har været i gode hænder.

Vi har selvfølgelig mange gange tænkt over, hvordan det mon vil være at undvære Hopla i de måneder, det tager at få et kuld hvalpe - vi er jo så vant til, at hun er en del af familien, at vi kommer til at savne hende forfærdeligt. Men samtidig vil det jo også være en stor oplevelse at se hendes hvalpe, og hvordan hun klarer rollen som hunde-mor, så alt i alt opvejer usikkerheden og glæden vel hinanden.

Skæbnen har dog ville, at Hopla i sidste ende ikke skulle bruges til avl, så nu er kontrakten ophævet, og Hopla er vores. Vi er glade for, at vi ikke skal undvære hende i flere måneder, men det er også lidt vemodigt at skulle opgive tanken om hvalpe, for det er ikke en opgave, vi selv tør binde an med. 

Vi har i dag den sødeste og mest omgængelige hund, man kan forestille sig, og jeg er ikke i tvivl om, at en af grundene er den gode socialisering, hun har fået hos Mette. Jeg kan på det varmeste anbefale ”koncept udstationeringshund” og ville selv med stor glæde gøre det igen, hvis jeg fik muligheden for det!

Helle Lykke Nielsen

 

Udstationering tæve

Da min skønne cairn terrier Tilde (Zalazar Tiebreak) døde af en ulykke med et tyggeben i 2010 kun 4 år gammel, kontaktede jeg opdrætteren Mette Sørum.

Jeg sagde, at jeg var sikker på, at jeg gerne ville have hund igen, når jeg havde sundet mig. Men jeg tænkte ikke, at mit liv var klar til at starte forfra med en hvalp lige nu.

”Det finder vi ud af”, sagde Mette. Jeg har en dejlig hund, der er klar til pension efter et sidste kuld om nogle måneder”.

Da jeg meldte ud efter nogle måneder, at nu blev jeg snart klar, var hunden ikke klar endnu. Men Mette sagde: ”Lad mig lige tænke til i morgen”. Næste dag havde hun kigget på alle sine hunde og opstillet plusser og minusser. Hun ringede til mig og sagde: ”Jeg tror, jeg har et godt match. Men det er en hund, jeg gerne vil bruge i avl, så jeg vil gerne have mindst ét kuld hvalpe på hende. Du kan jo så bestemme, om det skal foregå hjemme hos dig eller her hos os”.

Sådan gik det til, at vi lavede en udstationeringsaftale, og Copy (Zalazar Copycat) flyttede ind i mit liv. Hun var 1½ år gammel, så selvfølgelig var der overvejelser om, hvordan hun ville klare det. Hun var vant til at være en del af en flok. Nu skulle hun være ene hund i en familie med kun mig til hverdag. Mine børn og børnebørn i perioder. Med på besøg hos venner og familie og ikke mindst skulle hun være alene hjemme, mens jeg var på arbejde.

Vi startede med 2 ugers ferie, så hun kunne vænne sig til sit nye hjem. Copy flyttede bare ind og udstrålede: ”Nu er jeg her, og det har jeg da vist været længe”. Hun var renlig, gik fint i snor og kom som regel pænt, når jeg kaldte på hende (når hun lige var færdig med det, hun var i gang med).

Da jeg startede på arbejde, havde jeg allieret mig med en nabo, som gik en lille tur med hende ved middagstid. Det nød de begge to, men det var ikke strengt nødvendigt. Copy og jeg indførte et ritual, der viste, at nu skulle jeg af sted. Et tæppe blev lagt frem. Copy gik hen på det og fik en hundekiks. Så fik hun sin bold med godbidder i, så hun kunne trille med den. Når naboen kom, så Copy helt forsovet ud, men ville da gerne med. Da vi sluttede med middagsluftning, så hun helt forsovet ud, når jeg kom hjem om eftermiddagen. Ritualet med tæppet, kiksen og bolden har nu eksisteret i 8½ år. Hun ligger og holder øje med mig, og når jeg tager min nøgle, springer hun ud på tæppet og får at vide, hvor dygtig, hun er.

Og Copy er meget dygtig. Hun er en tålmodig hund, der i starten var meget skeptisk over for større hunde – især store sorte hunde. Nu har vi mødt tilstrækkeligt med rare hunde til, at hun hilser på nogle af dem. Men hun reagerer stadig med størst glæde, når hun møder en racefælle, eller en anden terrier, som ligner.

Copy og jeg har gået til ”Kørekort til hund”, hvor hun har bestået både bronze, sølv og guld prøven. Hun har det let med at være med på besøg hos familie og venner, og hun flytter bare ind hos dem, der skal passe hende i ferier. Hun er en meget rolig og nem hund at passe.

Kennel Zalazar og jeg havde indgået en udstationeringsaftale. Der var en nedskrevet kontrakt, så vi kendte betingelserne og vidste, hvem der tog sig af hvad. Det er meget vigtigt. For det er en tillidssag at deles om et familiemedlem, som en hund jo bliver. Mette og Michael skulle have tillid til, at jeg gav deres hund et godt liv, og jeg skulle have tillid til, at de tog sig godt af min hund, når hun var hos dem. Vi har aldrig haft tvivlsspørgmål og samarbejdet har været upåklageligt. Copy glæder sig over at komme i sit barndomshjem. Hun bliver frygtelig skuffet, når hun bare skal trimmes og ikke skal ind i privaten og hilse på.

I 2012 var tiden kommet til et kuld hvalpe. Mette havde fundet en skøn far til dem helt i Frankrig. Han flyttede ind hos dem i en periode, og Copy kom på besøg et par dage, da hun var klar. Det gav resultat, og da fødslen nærmede sig, flyttede hun ind hos Mette og Michael. Det var ikke et svært valg, da min arbejdssituation ikke giver mulighed for at være omkring et kuld hvalpe i tilstrækkeligt omfang.

I marts 2012 nedkom Copy med 4 levende og en død hvalp. Der opstod komplikationer, da den ene hvalp sad fast. Men kennel Zalazar er ikke sparsommelig, når der behøves hjælp fra dyrlægen. Det kunne have været meget farligt for min hund. Men jeg havde tillid til, at hun var i de bedste hænder.

Igennem hvalpenes tid med deres mor, besøgte jeg dem hver uge. Jeg kunne snakke med Copy, gå ture med hende og lære hvalpene at kende. 

Efter hvalpene var kommet godt i vej, blev beslutningen, at Copy ikke skulle have flere kuld. Det havde trods alt været en hård omgang for hende. Dermed var forpligtelsen i udstationeringsaftalen opfyldt, der blev lavet ejerskifte og Copy overgik til at være min hund. 

At være værtsfamilie for en udstationeringshund har været en god oplevelse. Jeg vil helt sikkert anbefale det til andre, der gerne vil indlemme en ung- eller voksen hund i familien.     Det er meget vigtigt, at der er gensidig tillid mellem opdrætteren og familien. Ligeså er det vigtigt, at der er klare linjer i forhold til rettigheder og forpligtelser. Når de ting er på plads, er en udstationering en win-win for hund, familie og opdrætter.

Anne Strøh

 

Tæve udstationering

For 25 år siden fik vi vores først Cairn terrier fra  Mette & Michael. Vi har siden hen haft tre stk, hvor Tesla er den sidste i rækken. Vi har i mange år haft to hunde af gangen, der alle har været fra Zalazar. Da vi for to år siden mistede Felix, manglede Mickey en ven. Da Mette på daværende tidspunkt ikke havde nogen hvalpe, tilbød hun os Tesla som udstationeret  hund. Vi var i første omgang en del skeptisk, da der i sådan en aftale indgår, at Tesla skal have to kuld hvalpe og derved ikke skal bo hjemme hos os. 

Tesla fik sit første kuld hvalpe i september 2018. Da hun skulle til at flytte “ hjemmefra” gjorde aftalen temmelig ondt, men vi må sige aftalen og oplevelsen kun har været positiv.

For det første trives Tesla hos Mette og Michael og er hendes andet hjem. For det andet fulgte vi med hele vejen med beskeder, besøg med videre. Da hvalpene var syv uger, havde vi Tesla og hendes fire hvalpe på weekend første gang og siden hen de næste to weekender også. Det var en kæmpe oplevelse at følge hvalpenes udvikling samt Tesla som mor. 

På papiret er Tesla ikke endnu vores hund, men i hjertet og hverdagen er hun. Vi har aldrig følt, hun ikke er vores hund, da vores forhold til Mette og Michael er tæt og godt.

Vi ved hun igen skal flytte “ hjemmefra” men frygter ikke længere den tid. Vi slipper for alt arbejdet med hvalpene i hverdagen og føler os alligevel inddraget.

Så vi kan kun anbefale denne aftale, men KUN, hvis man har et tæt og godt forhold til opdrætter.

Mvh. Brian og Charlotte 

 

Tæve udstationering

Vi er en familie på to voksne og nu 2 Cairn terrier. Vi fik i januar 2015 mulighed for at få Zalazar On Stage, Stacy, i udstationering. Efter en “prøve” weekend hvor vi kunne se hinanden an, og føle efter om vi kunne elske en hund som ikke var vores men “kun” til låns, var vi ikke et sekund i tvivl, Stacy var og er fuld af spilopper, charme og selvtillid, hun er den meste kærlige Cairn som går ind i alles hjerter med træsko, hun gik straks i spænd med vores dengang 2 år gamle Cairn tæve, og vi har ikke et sekund følt at hun ikke var vores. Stacy har fået to kuld hvalpe, hvor hun har boet hos Mette og Michael i 9 uger hver gang, det var selvfølgelig svært at undvære hende, men vi var hele tiden i tæt kontakt og fik næsten daglig opdateringer, og var også på besøg flere gange. 

Dorthe & Kenneth