Så er hvalpene blevet 8 uger gl. og vi har haft besøg af Dansk Kennel Klub's id markør K.K.Jensen, som chipmærkede hvalpene i onsdags.
Fredag var det så tid til at besøge vores dyrlæge Henning Ingemann, Skibhus Dyreklinik for at få den første vaccination og et helbredscheck. De vejer alle omkring 2 kg og var i fin form. Der blev lyttet hjerte og lunger, set på ører, øjne, tænder, hud & pels. Og der var ingen bemærkninger på dem andet end at de er dejlige og friske og det ved vi jo godt :-) De er nu alle udstyret med deres egen personlige pas.
Vaccinen som vi bruger er NOBIVAC som dækker Hundesyge, leverbetændelse, parvovirusinfektion & parainfluenza. Det gør, at de allerede nu kan kommer ud og hilse på verden uden al for stor sygdomsrisiko. De tager stadig ind imellem en hygge tår hos Duddi, men i løbet af de næste par dage, så stopper det. Næste gang de skal besøge dyrlægen bliver om 4 uger, hvor de evt. også kan blive vaccineret mod rabies.